Master Data Specialist
Date: Jun 10, 2025
Location: Sonder Felding, DK, 7280
Company: Jeld-Wen Inc.
Har du en passion for data, struktur og optimering – og ser du muligheder, hvor andre ser begrænsninger? Vil du være med til at opbygge og forme en nyoprettet rolle i en international koncern, hvor din indsats får reel betydning? Så er det måske dig, vi søger i Sdr. Felding!
Et job med globalt udsyn – og lokal forankring
Hos JELD-WEN bliver du en del af en verdensomspændende organisation –med solid lokal forankring i vores store produktionsenhed i Sdr. Felding. Her beskæftiger vi over 250 dedikerede medarbejdere og producerer kvalitetsdøre til både det danske og internationale marked.
Du bliver en del af et vigtigt omdrejningspunkt i koncernen, hvor data spiller en stadig større rolle i at sikre effektivitet, kvalitet og udvikling på tværs af forretningen. Selvom du har base i Danmark, kommer du til at arbejde i et internationalt miljø med tæt kontakt til kolleger og samarbejdspartnere i hele Europa – og får derfor mulighed for at kombinere lokal indsigt med globalt perspektiv.
Din rolle – central for datakvalitet og forretning
Som Masterdata Specialist bliver du den drivende kraft bag struktur og kvalitet i vores produktdata. Du arbejder med at vedligeholde, analysere og optimere masterdata i vores ERP-system – herunder både ældre og moderne platforme. Du supporterer hele værdikæden fra indkøb og produktion til salg og ledelse, og dine data bliver fundamentet for beslutninger, der skaber værdi i hele organisationen.
Dine nøgleopgaver vil bl.a. være:
- Strukturering, vedligeholdelse og analyse af produktmasterdata
- Konfiguration og opsætning af varer og varianter i ERP-systemet
- Vedligeholdelse af styklister (BOM), ruter og regler
- Understøttelse af nye produktintroduktioner og ændringer
- Tæt samarbejde med fabriksdrift, planlægning og supply chain
- Bidrag til produktions- og kapacitetsplanlægning
- Løsning af helpdesk-henvendelser og forbedring af interne processer
- KPI-rapportering og dataovervågning
Hvem er du?
Du er en struktureret og analytisk person, som brænder for datakvalitet og har sans for detaljen. Du evner at se helheder i komplekse datastrømme og har modet til at udfordre, hvor datastandarder ikke bliver overholdt. Du har samtidig forståelse for dynamikken i en produktionsvirksomhed og kan navigere i grænsefladen mellem data og drift.
Vi forestiller os, at du:
- Har stor interesse og stærk indsigt i masterdata og datastruktur – og forstår den forretningsmæssige betydning
- Har arbejdet med ERP-systemer – gerne Concorde XAL eller Dynamics 365, men det er ikke et krav
- Trives med samarbejde på tværs af funktioner, lande og fagligheder
- Kommunikerer flydende på engelsk – både mundtligt og skriftligt
Vi tilbyder
Hos JELD-WEN får du mere end blot et spændende og udfordrende job – du får også rammerne til at lykkes og trives. Desuden tilbydes du:
- En nyoprettet rolle med stor indflydelse og mulighed for at forme din egen hverdag
- Et internationalt arbejdsmiljø med stærkt samarbejde og vidensdeling
- Stor fleksibilitet i hverdagen – inkl. mulighed for hjemmearbejde
- Et inkluderende team med høj faglighed og godt kollegaskab
- Attraktiv lønpakke inkl. pension og fritvalgskonto
- Løbende faglig og personlig udvikling
Er du klar til at tage næste skridt?
Hvis du kan se dig selv i rollen – og har lyst til at blive en del af en virksomhed, hvor data gør en forskel hver dag – så glæder vi os til at høre fra dig!
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via e-mail af hensyn til databeskyttelseslovgivningen.
Har du spørgsmål, kontakt Talent Acquisition Business Partner Emma Elofsgård, eelofsgard@jeldwen.com"
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette profil. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
#LI-EE1