Share this Job

Accountant/Controller

Date: Sep 30, 2021

Location: Logstor, DK, 9670

Company: Jeld-Wen Inc.

Serviceminded og dygtig Accountant/Controller søges til JELD-WEN Danmark i Løgstør
 

Vi søger en dygtig Accountant/Controller til Finance for JELD-WEN Danmark A/S. Der er tale om en spændende og alsidig fuldtidsstilling placeret i Løgstør. Du vil få reference til Head of Financial Accounting og arbejde tæt sammen med kollegerne i afdelingen, Shared Service Center i Estland og JELD-WEN ’s europæiske hovedkontor i UK.
 

Der vil være mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage hver uge, hvis det ønskes. Du vil i høj grad selv kunne planlægge din arbejdsdag uden for rapporteringsperioderne. Vi har en uformel tone i afdelingen, hvor vi hjælper hinanden, når der er behov for det.

 

Om jobbet


I stillingen som Accountant/Controller får du en central rolle i finansafdelingen med stor berøringsflade i vores internationale organisation på tværs af landene i Nordeuropa. Du bliver en del af vores Finance team med 5 dedikerede og kompetente kollegaer. Her får du et bredt ansvar for regnskabsopgaver og vil arbejde tæt sammen med vores Shared Service Center samt andre interne og eksterne nøgleinteressenter. 

 

”Meget af det manuelle arbejde foregår i vores shared servicecenter, så derfor har vi brug for en medarbejder, der både kan løse egne opgaver, men også koordinere opgaveløsning med andre og stå for de mere komplicerede processer”, siger Head of Financial Accounting. En vigtig del af jobbet er centreret omkring monitorering, opfølgning og forberedelse til godkendelse, og derfor besidder du forståelse for, hvordan hele regnskabet hænger sammen.

 

Du refererer direkte til Head of Financial Accounting og blandt dine vigtigste opgaver kan nævnes:
 

  • Deltage i udarbejdelsen af måneds-, kvartals- og årsrapportering for selskabet
  • Deltage i afdelingens udarbejdelse af interne kontroller og SOX compliance
  • Løse opgaver med resten af afdelingen ift. revisor og offentlige myndigheder
  • Tage aktiv del i afdelingens udviklingsopgaver
  • Indgå på lige fod med kollegerne i afdelingen, hvor vi supporterer og fungerer som backup for hinanden, når det er nødvendigt
  • Løse forskellige ad-hoc opgaver

 

       Om dig

        
Struktureret, proaktiv og serviceminded

For at lykkes i rollen som Accountant/Controller har du en god økonomisk og forretningsmæssig forståelse samt et skarpt øje for detaljen. Du arbejder struktureret med en god talforståelse og kvalitet i din opgaveløsning, men du ved også, hvornår resultatet er godt nok. Samtidig trives du med at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre for at opnå fælles mål. Stillingen kræver, at du har mulighed for at arbejde uden for almindelig arbejdstid nogle dage hver måned ved rapportering.

 

Derudover, har du følgende kvalifikationer:
 

  • Erfaring fra en lignende stilling gerne fra en større international virksomhed eller et revisionsselskab
  • Du har en universitetsuddannelse inden for regnskab/økonomi eller måske en HD i regnskab
  • En åben tilgang til tingene og en god humoristisk sans som en del af teamet
  • Du mestrer MS Office – herunder specielt Excel og har erfaring med ERP systemer, BI og måske også konsolideringssystemer. Vi anvender SAP, Qlikview og Onestream, så kendskab til disse vil være en fordel
  • Du taler og skriver dansk flydende, samt kommunikerer på engelsk på et fornuftigt niveau

 

Derfor skal du søge

       
Vi tilbyder et job i et socialt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du får en spændende og dynamisk hverdag med en frisk omgangstone.
Samtidig vil du blive en del af en international organisation med et professionelt set-up, hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Herudover får du også et godt arbejdsklima med gode kolleger samt en række personalegoder der inkluderer kantineordning, pensionsordning, sundhedsordning og andre goder.

 

Om JELD-WEN


JELD-WEN er en af verdens største producenter af døre og vinduer. Vi er etableret i 25 lande på verdensplan og har produktionsfaciliteter primært i Nord Amerika, Australien og Europa. Vi tilbyder et bredt produktsortiment som har vundet anerkendelse for både innovation, design og holdbarhed – produkter som til alle tider skaber værdi for arkitekter, håndværkere og boligejere. Vores kultur og værdier er det gennemgående element i vores organisation og det afspejler sig i den måde vi arbejder på i hele organisationen.


JELD-WEN Northern Europe har salgs- og produktionsenheder i 6 europæiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Letland. Her arbejder mere end 3.300 dedikerede medarbejdere for at realisere den vækststrategi, som skal gøre JELD-WEN markedsledende. I Danmark er JELD-WEN nr. 73 på Top-100 over danske virksomheder. Northern Europe omsætter samlet for mere end 400 mio. EUR årligt. JELD-WEN Danmark producerer og distribuerer produkter under SWEDOOR varemærket. Vores produktserie består af indvendige døre, yderdøre, skydedøre, støjreducerende døre, sikkerhedsdøre, energivenlige døre, ståldøre samt speciallavede døre.

 

Ansøgning & kontakt
 

Send dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen ”apply now”. Vi afholder samtaler løbende.

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Koch, Head of Financial Accounting på +45 26778650.

 

#LI-PK1