Share this Job

Accountant

Date: Jul 30, 2022

Location: Logstor, DK, 9670

Company: Jeld-Wen Inc.

Accountant med flair for tal søges til JELD-WEN Danmark i Løgstør
 

Kunne du tænke dig at tage næste skridt i din karriere som Accountant i en international virksomhed? Bliver du motiveret af at arbejde med en bred vifte af regnskabsopgaver? Så er du måske vores nye Accountant. Her vil der være mulighed for at videreudvikle dine kompetencer i et internationalt miljø, hvor hverdagen er alsidig, og dagene sjældent ligner hinanden.

 

Om jobbet

 

Du vil indgå i vores Finance team, som består af 8 engagerede og kompetente kollegaer. I teamet har vi en uformel tone, altid plads til at byde ind, og der vil altid være hjælp og opbakning at hente, når der er behov for det. Vi arbejder tæt sammen i teamet, men du vil også få egne ansvarsområder, som du selv kan være med til at præge. Der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra nogle dage om ugen.

 

Som Accountant får du et bredt ansvar indenfor rapportering og regnskab og vil samarbejde med flere afdelinger i organisationen, herunder vores shared servicecenter samt andre medarbejdere fra fx sales, operations og FP&A. Du vil i høj grad selv kunne være med til at planlægge din arbejdsdag uden for rapporteringsperioderne.

 

”Meget af det manuelle arbejde foregår i dag i vores shared servicecenter, så derfor har vi brug for en kollega, der har mod på både at løse egne opgaver, men også koordinere opgaveløsning med andre og bidrage til at skabe sammenhæng i rapporteringen”, siger Manager of Financial Controlling.

 

En grundlæggende forståelse af regnskab er vigtig, og lysten til at udbygge den yderligere.

Blandt dine vigtigste opgaver kan nævnes:

  • Deltage i udarbejdelsen af den løbende månedsrapportering
  • Deltage i udarbejdelse af årsrapport og selvangivelse, herunder bl.a. kontakt til revisor
  • Løbende afstemning af balancen
  • Deltage i udarbejdelse af nogle interne kontroller og SOX compliance
  • Tage aktiv del i vores løbende udviklingsopgaver med mulighed for selv at byde ind
  • Indgå på lige fod med teamkollegerne, hvor vi supporterer og fungerer som backup for hinanden, når det er nødvendigt
  • Løse forskellige ad-hoc opgaver bl.a. i samarbejde med andre afdelinger i organisationen

 

Om dig

 

Struktureret, proaktiv og serviceminded

 

For at få succes i rollen som Accountant skal du have en god økonomisk og forretningsmæssig forståelse samt have et godt øje for detaljen. Du foretrækker sikkert at arbejde struktureret og har en god talforståelse. Du kan fokusere på kvalitet i din opgaveløsning, men du ved også, hvornår resultatet er godt nok. Jobbet kræver, at du har mulighed for at arbejde uden for almindelig arbejdstid nogle dage hver måned ved rapportering.

 

Derudover har du følgende kvalifikationer:

  • Du har erfaring indenfor revisionsbranchen eller anden virksomhed indenfor økonomi og regnskab
  • Du kan eventuelt supplere dette med en professionsbachelor eller bachelor inden for regnskab/økonomi
  • En åben tilgang til tingene og en god humoristisk sans som en del af teamet
  • Du kender MS Office – herunder specielt Excel og har måske erfaring med ERP systemer. Vi anvender SAP, Qlikview og Onestream, og vi vil sørge for den nødvendige oplæring, hvis du ikke har arbejdet med systemerne før
  • Du taler og skriver dansk flydende, samt kan begå dig på engelsk i både skrift og tale

 

Derfor skal du søge

 

Vi tilbyder et job i et socialt og uformelt arbejdsmiljø, hvor du får en spændende og dynamisk hverdag med en frisk omgangstone. Samtidig får du mulighed for at blive en del af en international organisation med et professionelt set-up, hvor du har mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Herudover får du også et godt arbejdsklima med gode kolleger samt en række personalegoder, der inkluderer kantineordning, pensionsordning, sundhedsordning og andre goder.

 

Om JELD-WEN

 

JELD-WEN er en af verdens største producenter af døre og vinduer. Vi er etableret i 25 lande på verdensplan og har produktionsfaciliteter primært i Nord Amerika, Australien og Europa. Vi tilbyder et bredt produktsortiment som har vundet anerkendelse for både innovation, design og holdbarhed – produkter som til alle tider skaber værdi for arkitekter, håndværkere og boligejere. Vores kultur og værdier er det gennemgående element i vores organisation og det afspejler sig i den måde vi arbejder på i hele organisationen.

 

JELD-WEN Danmark A/S producerer og distribuerer produkter under Swedoor varemærket. Vores produktserie består af indvendige døre, yderdøre, skydedøre, støjreducerende døre, sikkerhedsdøre, energivenlige døre, ståldøre samt speciallavede døre. 

 

Se yderligere information på www.jeldwen.dk

 

Ansøgning & kontakt
 

Send dit CV og din ansøgning via ansøgningsknappen ”apply now”. Vi afholder samtaler løbende.

Er du nysgerrig og gerne vil have flere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Martin Severinsen, Manager of Financial Controlling på +45 28306513.
 

Ansøgningsfristen er den 14. august 2022. Du kan forvente svar på din ansøgning slut juli 2022, da vi afholder ferie i uge 28, 29 og 30.
 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

#LI-PK1